Solceller til Hvidovre Hospital

Solceller til Hvidovre Hospital

Hvidovre hospital er ved at anlægge et af landets største solcelleanlæg på 780 KWp som svarer til at kunne dække ca. 5% af hospitalets elforbrug eller forsyne ca. 175 stk. private husstande.

Anlægget udføres af Solcellespecialisten som en del af en tagrenovering som Christiansen & Essenbæk A/S er totalentreprenør på.

Anlægget er beregnet til at yde 705.000 KWh/år.

Anlægget er konstrueret med 2.385 stk. paneler SunPower E20 -327 Wp med et areal på 3.885 m²
SunPower panelerne har en effektivitet på 20,4% og er testet hos Photon som bedste ydelse pr. Wp og samtidig en glans på kun 26 målt på Teknologisk Institut og kan således ikke give generende genskin til omkringliggende vinduer.

Panelerne monteres på et fladtagssystem, fra hollandske Van Der Valk, med en hældning på 10 grader.

Inverterne er fra tyske Kostal af deres nye serie Piko 17 som udmærker sig ved at have hele 3 MPP trackere og EU effektivitet på den gode side af 97%. Inverterne er valgt på grund af en del skyggegivere fra alle retninger.

Anlægget skønnes at have en energitilbagebetalingstid på ca. 2 år for herefter at reducere hospitalets CO2 udslip med 300 ton om året.

Montagen har forløbet planmæssigt og blev indviet den 21. april 2015, hvor bl.a. også TV2 Lorry dækkede begivenheden med et indslag fra Hvidovre Hospital:

Klik her for at se klippet fra TV2 Lorry